top of page
IMG_5629.jpg

Livet på højskolen

På Vestjyllands Højskole bliver du en del af et levende fællesskab, hvor der er højt til himlen og plads til at udforske livet. Her er nysgerrighed, undren og eftertanke i centrum, og du får tid og rum til at fordybe dig i dine interesser, udvide horisonter og bygge broer, venskaber og fællesskaber. Langt ude på landet, væk fra storbyens travlhed. Livet her summer af energi og muligheder, mens fællesskabet giver dig trygge rammer til at afprøve nye idéer og lade dem blomstre. 

Hygge5_edited.jpg

Fagene

Med omkring 20 fag at vælge imellem sammensætter du selv dit skema, så det passer til netop dine interesser. Som almen højskole tilbyder vi et bredt udvalg af fag inden for håndværk, kunst, jordbrug, udeliv, dans og musik – og uanset hvad du vælger, er der plads til fordybelse og kreativitet. 

 

Fritiden

I fritiden skaber vi i fællesskab de rammer, der gør højskolelivet særligt. Impulsive idéer bliver hurtigt til vinterbadning, filmaftener, saunature, løbeture, yoga, sangaftener, brætspil, fester, danseworkshops og meget mere. Du kan også fordybe dig alene eller med andre i vores kreative værksteder, gå på opdagelse i de smukke og vilde haver eller udforske det naturskønne lokalområde. 

Faciliteterne

Højskolens faciliteter står åbne døgnet rundt. Her finder du blandt andet klatrevæggen, træningslokalet, biblioteket, musiklokalet, det runde hus og dansesalen – og ikke mindst værkstederne for tekstil, keramik, træ og kunst. Fordyb dig i lige dét, du har lyst til, både alene og sammen med dine højskolevenner.

 

Elever fra hele verden

Vestjyllands Højskole har ikke bare elever fra hele Danmark, men også fra hele verden. De fleste elever er dog danske, og vores hovedsprog er dansk. På hvert hold er der omkring 10-15 internationale elever. Morgensamlingerne bliver live-oversat til engelsk, og undervisningen foregår på både dansk og engelsk. På den måde bliver du som elev på Vestjyllands Højskole en del af et internationalt fællesskab, hvor kulturer mødes, og vi bygger broer og lærer af hinanden på tværs af landegrænser.

001_dans (2).JPG

En dag på højskolen

“Jeg har hele tiden haft en præmis om, at jeg skulle have noget til kroppen, til hovedet og til hænderne, og det kan den her skole bare"

– Filippa, elev på et efterårshold

bottom of page