top of page
Screenshot 2024-11-12 at 11.42.02.jpg

Pileflet

En weekend med pileflet

3 - 4  maj 2025​

Kurset henvender sig til alle, hvad end du har prøvet at flette med pil før eller aldrig har prøvet før.

Vi skal flette vores egen kurv, måske til vasketøj eller svampe, så du er klar til din næste sanketur. Kurset løber over to dage, lørdag og søndag, hvor vi tager udgangspunkt i og skal stifte bekendtskab med den catalanske bund.

Pileflet er et gammelt, praktisk traditionshåndværk der kan være ganske afhængigheds-skabende og selvforglemmende. Materialet og kurvens egenskaber er en grøn og bæredygtig måde at lave en beholder på. En kurv kan holde i mange år og er kompostér-bar når vi ikke længere har brug for den.

Tag gerne en grensaks eller havesaks og en syl med stump ende med, hvis du har en liggende, men ellers skal du bare komme helt som du er og nyde håndværket og skolens dejlige omgivelser.

 

Materialepris: 100-250 kr.

Deltagerpris: 1950 kroner

Du kan tilkøbe aftensmad for 90 kroner
og overnatning fra 250 kroner.

 

Vi glæder os til at se jer på Vestjyllands Højskole

 

anne pileflet.jpg

Overblik

Lørdag  
9.00 Ankomst og brunch 

10.00 Undervisning 
Kaffepause 

17.00 Undervisning slutter 
18.00 Aftensmad - tilkøb

Mulighed for overnatning - tilkøb


Søndag 
10.00 Ankomst og brunch 
11.00 Undervisning 
Kaffe og eftermiddagsbrød 
16.00 Undervisning slutter,
Samling og tak for denne gang.

IMG_5682.jpeg

Underviser Anne Nissen fra Kronhedens Pileflet

 

1996 startede min interesse for det gamle håndværk. Jeg har siden deltaget i adskillige kurser ved professionelle kurvemagere i Frankrig og andre steder. 

Mine arbejder har været med i flere udstillinger, både i Danmark og på Island. Og ikke mindst, så har jeg haft fornøjelsen af, at undervise utallige kursister gennem årene.

 

Et gammelt ordsprog siger,  at pilen berøre mennesket særlig dybt, og gør det følsomt - for mig har det været åbningen til noget kreativt og livsbekræftende. 

 

Jeg bor i Ørnhøj, tæt på den skønneste natur, som jeg nyder. Det kombineret med, at bruge naturens matrialer og flette kurve af pil, giver så meget mening og glæde og ikke mindst vigtigheden af, at fremstille bæredygtige kurve og alt muligt andet af pil.

anne nissen.jpg
bottom of page